Ugens horoskop | Anita Dalby
ugens horoskop
Find dit ugens horoskop her
ESOTERISK HOROSKOP Uge 3
SOL - MÅNE - ASCENDANT
VÆDDEREN
21. MARTS - 19. APRIL
Du står med skæbnen i dine hænder og skal vælge vejen du skal gå de næste mange år. Det er naturligvis hverken nemt at tænke sig til eller følelsesmæssigt at forholde sig til fordi der er en masse der udspiller sig indeni. Du vil opleve at stå på begge sider, for eller imod men du er nødt til at få flere nuancer på, da det ikke er enkelt eller ligetil at træffe beslutninger udfra hvordan tingene er lige nu. Der er ingen om tvivl om at du skal igennem en periode som du ikke finder attraktiv, men du lærer utroligt imeget og de erfaringer du får beriger dig. Du skal øve dig på at slippe kontrollen og tiden uden at forcere den eller gå imod. Det vil til tider være kaotisk og til andre tider ikke, i det er det vigtige at du kan balancere begge dele og være tilstede der var lige været udfolder sig og hvile i det.
SJÆLSBUDSKAB
Luk trygt øjnene, søg ned i hjertet og brug hjertet som din sjæls kompas. Til at finde det der er den helt rigtige vej for dig. Vær ikke bange for at tage fejl uanset hvilken vej dit hjerte vælger, stol på at det du vælger er rigtigt. Du får den læring du skal have uanset hvilken vej du vælger og derfor kan du læne dig trygt ind i “den rette beslutning”.
BEVIDSTHEDS LYS
Dit indre livslys skal have opmærksomhed fra dig til dine ønsker og behov. Mærk efter hvad behovene er, forsøg at efterleve dem så også du får plads.
TYREN
20. april - 20. maj
Nu holder du tungen lige i munden og afventer tiden der går, for du bliver testet i forhold til din indre styrke og til dine følelser. Du oplever et kontroltab der naturligvis for dig sætter sig på din tryghedsbehov som betyder så meget for dig, men grundlæggende er det fordi at du er parat til positiv forandring som der kommer. Du har været underlagt en særlig energi de sidste mange år og den energi fortager sig mere og mere og det stiller dig i et form for tomrum hvor du skal finde dig selv på ny. Det gør du ikke over natten, men stille og roligt vil du opleve at der bliver mere ro på dine følelser og at du kommer til syne i autentisk form. På alle måder du ønsker at arbejde med din psyke, din bevidsthed og din sjæl får du hjælp til at finde ind i det der frigører, det der frisætter og hjælper dig til at få en dybere kontakt ind i dig selv.
SJÆLSBUDSKAB
Sundhed er mange ting og ikke kun et begreb der handler om din sjæl. Sundhed handler også om at være et bevidst menneske, have et sund mindset, give plads til dine følelser og holde din energi hjemme. Sundhed er også at holde øje med det der forurener dig og sætte bevidstheden ind på bevidst forandring.
BEVIDSTHEDS LYS
Din hjælpsomhed overfor andre er stor, smuk og nærværende. Husk også selv at mærke efter når du har behov for hjælp og at sige det højt omkring dig.
tvillingen
21. maj - 21. juni
Så er det nu sandheden skal siges og du skal rydde op i forhold til det der hænger fra sidste år. Gør plads til fuldt og helt at træde ind i et nyt år uden at have det gamle hængende på dig. Du har autoritet der ses af andre og gør du brug af den på en ansvarsfuld måde vil du også blive taget alvorligt. Det har betydning for hvordan du stiller dig i forhold til andre og det lys de ser dig i, hvilket p.t. er nødvendigt at være opmærksom på. Du er nødt til at finde ud af hvad dine mål er uden at det skal være helt defineret i dig. Det er nødvendigt at have følelsen af den klare tone der allerede nu eksisterer i dig og giver dig pejlemærker at gå efter. Du må gerne gå tilbage i fortiden og samle gamle erfaringer op men den nye vej skal ikke være bundet op på det gamle som du er nødt til at gøre dig fri af. Beslut også for hvilken energi og ansigt udadtil du bevidst sender ud til andre, det har også det betydning for hvordan du føler at du står stærk indeni.
SJÆLSBUDSKAB
Åbn dine sanser og se de små detaljer der i det store billede giver mening og tilfører lys. Din sjæl udvikler sig ikke kun i modgang, da sjælen har brug for at få tilført lys og energi der giver dig overskud til at forsætte arbejdet. Din bevidsthed udvikles når fokusset er det rigtige sted og du evner at skabe plads til at være med det der er, tage ved lære og forstå det der udfolder sig her og nu.
BEVIDSTHEDS LYS
Naturligvis skal du tænke på fremtiden og have fremtidsperspektivet på men det ophæver bestemt ikke nuets mangfoldighed og nærvær der er væsentlig at indtage bevidst.
krabben
22. juni - 22. juli
Der kommer fokus på din krop og din fysiske tilstedeværelse. Det typiske er at du ikke skal presse kroppen mere end den kan tåle, da din krop lige nu har brug for at du er opmærksom på de signaler din krop sender dig. Det er ikke altid det nemmeste for dig at få fokus ned i kroppen, da du er sat til med følelser du oftest tager dig af først. I dette tilfælde taler din krop til dig før dine følelser gør og derfor er det nødvendigt at du går ned og finder ud af hvad er det for nogle følelser kroppen holder på og hvad kroppen forsøger at fortælle dig. Arbejder du med mennesker vil du opleve at de mennesker der svinger godt med deres krop og frekvens hjælper dig til at få overskud og energi. Modsat hvis mennesker omkring dig ikke svinger godt med deres krop og deres frekvens vil du opleve det som ubalance i dit eget system. Det er naturligvis fordi du er så sensitiv så du skal være opmærksom på hvad der er dine kropssignaler og hvad du bærer for andre, også følelsesmæssigt.
SJÆLSBUDSKAB
Din sjæl er lysende klar og har direkte forbindelse til ÆE Gabriel der hjælper dig med kommunikationen til og med den åndelige verden. En kommunikation du først og fremmest skal øve dig i at forstå, afkode og gøre brug af. Når du øver dig bevidst hver dag og opnår fortrolighed i det du modtager, og stoler så meget på dig selv at du forstår på de indre planer åbner det en ny dimension indeni dig.
BEVIDSTHEDS LYS
Lad bevidst lyset og healingen slippe ind alle de steder i din krop og sind der sprænger op og tager opmærksomheden fra det nærende, livgivende og kærlige.
løven
23. juli - 22. august
Det bliver ret tydeligt for dig hvor din energi går ud af dig og hvor du bliver ramt på dine følelser fordi du ikke har styr på gamle følelser der åbnes op i det nye. Og hver gang du bliver mødt af at blive ramt følelsesmæssigt er du nødt til at gå tilbage og finde ud af hvor de følelser reelt stammer fra, da de intet har at gøre med nuet. Du kommer i kontakt med den sårede healer i dig og bagagen du bærer rundt på og som du mangler at få erkendt eksisterer. Det at heale dig indefra er nødvendigvis ikke det letteste at gøre og der kan du med fordel opsøge alternativ behandler eller andre der kan hjælpe dig med den del du ikke selv kan komme ind til. Første skridt er at være opmærksom på hvad der foregår indeni og blive klogere på hvad du selv kan gøre for at tage ansvar for og igennem det give det videre til andre.
SJÆLSBUDSKAB
Lykken vokser af at være taknemmelig for det nu der eksisterer oplevet igennem dig, om det er din sjæl eller ego der oplever lykke skal det ikke underkendes. At favne lykken og være bevidst om at lykken eksisterer i hverdagens små lys giver ro i følelserne og overskud til at fortsætte. Gem lykken ved at dokumentere den og tag det frem når lykken syntes længere væk.
BEVIDSTHEDS LYS
Hold fast i dine gode minder ved at skrive dem ned, tag et billede eller noget tredje der husker dig på det gode der var, og få aktiveret velværefølelsen når du genhusker.
jomfruen
23. august - 22. september
Du skal tænke over hvad du sætter i gang igennem dine følelser for det kan have konsekvenser for dig på længere sigt især hvis de manifesteres i ubalancer. Det du kommer i forbindelse med i dit indre skal tages frem og ses på og italesættes. Ikke nødvendigvis i forhold til nogen men bliver tingene sagt højt bliver det lettere for dig at være i følelserne. Den uro der opstår i kølvandet på følelserne indikerer forandring til det bedre selvom det lige nu føles som at få rystet posen så brikkerne lægges anderledes. Det skaber mulighed for at tager nye initiativ til at gå i en ny retning hvor energien samtidigt også arbejder sammen med dig. Så hvad har du lyst til, hvad er dine drømme og hvor kan du forestille dig at skabe forandring til et bedre liv og fundament.
SJÆLSBUDSKAB
På egoplanet kommer du ikke uden om at være omgivet og involveret i udfordringer der føles hæmmende og får dig til at flytte fokusset fra det du ønsker at give liv til. Det du ønsker at give liv til er lige foran dig, hvis du åbner dit hjerte for det og vælger at tage det til dig ser du det. På sjælsplan er det åbne hjerte vejen til forandringen og frihed.
BEVIDSTHEDS LYS
Lad lyset stråle i dit hjerte, indefra og ud. Du kan genaktivere eller skabe mere lys ved at fokusere på livets dyrebare og vidunderlige øjeblikke.
vægten
23. september - 22. oktober
Du er i dit es og bliver i den grad tiltrukket af at bevæge dig ude blandt andre mennesker og få oplevelser der sætter sig positivt i dit system. De partnerskaber du nu indgår i bliver gensidige og respektfuldt mødt hvor der kommer nye ideer ud af det som du kan bringe med dig på din vej. Du kan godt have en tendens til at trække dig væk fra dig selv fordi du bliver så optaget af det der sker rundt omkring at du glemmer at være nærværende i nuet. Det er et presserende fokusområde du bevidst skal til at sætte ind overfor, da du ellers vil opleve at relationer der har en særlig betydning for dig kan trække sig væk fordi de føler at du giver for lidt af dig selv. Så du skal finde en balance der er givende og modtagende.
SJÆLSBUDSKAB
Din sjæls nærvær og evige forbindelse med din dybeste væren kommer ikke af sig selv. Forbindelsen er en du er nødt til at tage ansvar for og øve dig på at fastholde. De bevidste erfaringer du har indsamlet viden omkring omdannes til visdom. Du er dog nødt til at stoppe med at tiltrække de samme problemstillinger du allerede har erfaringer i, og arbejde på at bevæge dig ud over din komfortzone.
BEVIDSTHEDS LYS
Du behøver slet ikke at være stædig hvis du føler dig udfordret, øv dig i stedet på at overgive dig og tillad dig selv at du arbejder på forandring indeni.
skorpionen
23. oktober - 21. november
Du er nødt til at se tingene lidt mere objektivt end det du gør, fordi du kommer til at få det til at vokse ind i dig når du forholder dig følelsesmæssigt subjektivt til tingene. Du er naturligvis nødt til at se på følelserne indefra dig, men du er også et meget ressourcefyldt tegn der har stor kraft og regenereringsevne der gør dig i stand til at komme ud over de følelser der larmer i dit system. Følelser der indimellem sætter en stopper for at du får taget ansvar og handlet. Du har brug for at bygge et solidt fundament, ny bolig, nyt job, ny start op som du kan udvikle dig i. I forhold til det fundament du allerede står på er det ved at ændre sig og det stempler naturligvis ind i dit behov for tryghed. Modsat tryghed er utrygheden der skaber følelser i dig som du igen og igen er nødt til at tage dig af. Forsøg at tage det stille og roligt, gå et skridt ad gangen men alligevel komme ud over din komfortzone.
SJÆLSBUDSKAB
Du er beskyttet i kærligheden, omgivet af kærlighed og favnet af kærlighed hele vejen igennem dig. Selvom livet kan føles tungt og ensomt er du elsket og det er vigtigt at huske dig selv på og stemple ind i. Den ophøjede kærlighed er dyb, nærværende og troværdig helt uden fordømmelse, fordomme eller krav. Den er andet end den menneskelige kærlighed der ikke har så høj energi og frekvens.
BEVIDSTHEDS LYS
Se med milde og kærlige øjene på dig og tillad dig at drage omsorg for de dele i dig der har skygger, også de sider har behov for anderkendelse og rummelighed.
skytten
22. november - 21. december
Du er mere stærk end du regner med og du er fuld af integritet og kærlighed. Du er også fuld af lys der hjælper dig til at overvinde det som kaster skygger i dit liv. Når du bliver såret opstår der skygger du først er nødt til at tage dig af før din sprudlende energi og personlighed dukker frem igen. Du kan hjælpe dig selv til acceptere af du står lidt væk fra andre og de dramatiske følelser
i dig skal have plads til at være der og at du lige så stille arbejder på at give dem kærlig omsorg. Du råder over evnen og viljen til at være sammen med mennesker der løfter dine energi og derfor skal du søge tilbage til det kreative og de mennesker der hjælper dig i din kreativitet. Igennem hjertet heales du, og du bliver Taget ind på den måde som du har brug for det. Det er ikke den direkte kærlighed der er tale om men om at være sammen med ligesindede mennesker der evner at bringe sig selv i spil, omfavner dig kærlig måde og farver dig med deres hjerte.
SJÆLSBUDSKAB
Du har brug for kærlighed, din sjæl har brug for kærlighed, fordi du og din sjæl udvikler dig igennem kærlighed. Ikke nødvendigvis den personlige kærlighed, der kan indeholde mange følelser af forskellig karakter, men den guddommelige kærlighed hvis healende og altfavnende energi gør noget ganske særligt.
BEVIDSTHEDS LYS
Healing er når du giver plads til dine følelser, giver dem kærlig opmærksomhed og forsøger at rumme det følelserne er kommet af. Bid for bid. Del for del. I dit tempo.
stenbukken
22. december - 19. januar
Du kommer til at tænke med kroppen på den måde at din intuition ligger dybt forankret i din krop og du mærker tydelige tegn indefra. Med kroppen i bevægelse får du forbindelse til det mentale aspekt i dig der hjælper dig til at sætte fokus på kropskommunikation. Både din egen krop hvordan den kommunikerer til dig men også hvordan du kommunikerer ud til andre i forskellige situationer samt i dine relationer. Det interessante er at du indimellem skærmer dig når du bliver mødt af energi udefra der er hård ved dig. Forsøg at blive mere bevidst om hvornår det sker og arbejder med dit kropssprog undervejs, det giver de bedste kort på hånden i forhold til at bruge den vigtige og relevante information du får.
SJÆLSBUDSKAB
Indre fred og forbindelsen til fred er vigtigt for dit sensitive hjerte, der ellers kommer ud af takt og skaber ubalancer i dit fine system. Alt der indeholder harmoni genopbygger din indre harmoni og skaber vækst i dine celler på det fysiske plan, fordi krop, sind, ånd hænger sammen. Det er dit ansvar at finde harmonien du heales i, inviter energien ind i hjertet og i det energetiske system.
BEVIDSTHEDS LYS
Vælg med hjertet når du skal sige til og fra. Ikke alt skal gøres selvom det forventes og du må gerne overraske dig selv ved at træffe andre valg.
vandbæreren
20. januar - 18. februar
Der er gang i forandringerne i denne tid og denne uge er ingen undtagelse. Der er forandring omkring dig men den forandring du mærker ligger mest indeni dig. Der er ingen tvivl om at du tager de største skridt af alle og det rammer naturligvis ind i dine følelser ind imellem. Følelser der slår dig lidt ud af kurs men hvor du alligevel hurtigt formår at finde fodfæstet. At nå hertil med alt det der har ligget forude og det du har kæmpet for har været en kamp. En kamp du har udkæmpet på din helt egen måde med udholdenhed og flid. Det du står overfor nu er belønningen der giver udslag i dit fysiske liv og som er til at få øje på. Den fysiske belønning manifesterer sig nu og fremadrettet. Det fjerner naturligvis ikke følelserne men det har alligevel betydning for hvordan du kommer igennem processen når du forstår hvilken belønning du får du af det. En belønning der giver dig motivation til at forsætte.
SJÆLSBUDSKAB
De valg du træffer træffes ud fra forskellige parametre du bevidst har indflydelse på, hvis du åbner dine sanser og bruger dem som redskab til at træffe beslutninger der er til dit højeste bedste. Den guidning du åbner op for hjælper dig i retningen af det din sjæl ved er meningen med dit liv. Det betyder ikke at du ser det fulde billede men at du skal øve dig på at overgive dig til nuet.
BEVIDSTHEDS LYS
Luk op for alle sjælslige og åndelige sanser du har og begiv dig ud i livet med sanserne åbne der til gengæld inviterer dig på eventyrlig rejse hver dag.
fiskene
19. februar - 20. marts
Tiden er inde til at mærke den ekspansive energi der trækker ind i dit system. Det giver mulighed for at åbne døre på vidt gab og træde ind i en følelse af frihed. Frihed er naturligvis mange ting, men friheden i denne forbindelse er på de indre planer hvor der er grønt lys til at bevæge dig udad uden at tage hensyn til alt andet. De processer du arbejdede med for ti år siden begynder stille og rolig at implementere sig i dit system. Så selvom det er noget forsinket er det præcist på det rigtige tidpunkt de små frø begynder at spire og slå rødder. Den forvandling gør at du bliver mere forankret i det nu du befinder dig i, det frigiver plads og energi til at tage imod de muligheder der byder sig og selv sætte frø i jorden som du kan plukke frugterne af om nogle år.
SJÆLSBUDSKAB
Dit egos reelle livsbillede udfolder sig ikke på samme måde som din sjæl oplever, og det betyder at det kan være svært for dig at acceptere det der udfolder sig. Jo mere bevidst du søger accepten af det der udspiller sig, jo bedre arbejder forståelsen igennem dine systemer på de indre planer. Samtidigt er arbejdet med bevidst tillid til universet med til at du vil opdage at der er en større sammenhæng med alting i dit liv end det du umiddelbart ser.
BEVIDSTHEDS LYS
Brug kærlighed og overbærenhed overfor mennesker eller situationer du ville brug negativ energi på. Det er ikke værd at misbruge din energi på det der ikke fylder dig op.