Blog

Fuldmåne i krebsen tirsdag den. 18/1- 2022 kl. 0:48.

Der er i høj grad tale om en fuldmåne på krebs/stenbuk aksen der handler om balance i Work – Life balance som et ydre tema men så sandelig også som et indre tema. Set udefra blive vi “tvunget” til at se på hvor vi investerer vores energi. Arbejder vi for meget skaber det ubalance i familien, vi mister fodfæstet og forbindelsen til vores nære, nærværet får trange kår og energien siver stille og roligt ud.

Fuldmånen får os til at søge ind i vores sensitive intuitive indre, søge hjem til vores rødder og ophav. Det kan være vores fysiske ophav, fysiske famile og det hjem vi har nu, men også vores barndoms hjem kan komme på tale, samt de nære værdier der betyder noget for os. Men det kan også være vores sjælsfamile vi drages imod og længes efter, fordi vi er nået til et punkt i vores liv for vi har brug for den dybde og bevidsthedsudvidelse vores sjælsfamilie giver os. Behovet for at søge efter vores sjælsforbindelse, igennem vores sjælsfamilie, twinflames og dybere kontakter er styrket under denne fuldmåne og en direkte længsel kan opstå.

Vores forventninger og behov af det vi ønsker af andre, vores nærmeste skal opfylde da det kan blive til sårede følelser og smerte hvis det ikke bliver indfriet. Det rammer vores indre og skaber ubalancer vi bærer rundt på i årevis. Denne fuldmåne skaber muligheden for at du tager ansvaret for at fuldende de uindfriede forventninger og behov ved at heale dig selv indefra med alt det du har haft behov for at få. Lige her og nu skal du favne dig selv dybt i dit indre og lære at elske dig selv ubetinget uanset hvilke ubalancer i livet du har med.

Arbejd med fortiden så den slippes og vær bevidst om at slippe det der ikke fungerer for dig mere. Det glæder i Work – Life balancen i den ydre verden. Hvor er der for lidt – hvor er der for meget og skab balance. Se på hvor du mangler frihed til at følge den indre guidning du har med og brug den intuition du er udstyret med. Det handler om at tage ansvar for dig og dit uden indblanding fra andre. Frihed og manifestation der skaber vejen til en anden fremtid giver dig den kreativitet du har behov for at forandre dig i.

På de indre planer, i din sjæls, skaber fuldmånens energi klarhed over det du mangler som får dig til at føle dig hel og fuldendt. Se på de ubalancer der er i dit indre og træf beslutninger om det du skal blive bedre til. Hvilke ubalancer hører til din families indre ubalancer, og hvor kan du gøre andet end det du er bundet op på af den karma der hører til din famile. Processen skaber transformation hvor gammelt må dø før at nyt kan sætte frø og spire i dig. Det kan være en smertefuld proces men den er nødvendig.

Samtidig indeholder fuldmånen en fandenivoldskhed hvor det at sige fra, sætte egne grænser og sig nej kan skabe konflikt hvis du bevidst sætter det fri og lader din kommunikation komme indefra. Merkur er for et par dage siden gået i retrograde, hvilket vil sige at vi kravler helt ind i os selv, bliver mere reflekterende og mindre kommunikerende udadtil. Retrograden giver dig mulighed for, sammen med fuldmånen, at vende blikket ind imod dig selv for at stille skarpt på om du er der i livet du ønsker at være og med dem der er rundt om dig eller om forandring er tiltrængt.

💙

Scroll til toppen