Blog

Fuldmåne i jomfruen

Fuldmåne i jomfru på jomfru/fisk aksen fredag den. 18/3 kl. 8:17. Jomfruen er det praktiske jordtegn der opfordrer os til at tage aktion, hjælpe helt praktisk og humanitært i den situation verden står i lige nu. Det er den gode samarit der spreder sine arme ud, smøger sine ærmer op og går i gang uden tanke på egen vinding. Det handler om at være uselvisk og tilbyde tjeneste til mennesker der er i dårligere forfatning end du selv er og tjene den uselviske kærlighed. For jomfruen handler det om at kunne sortere alle de informationer der strømmer os i møde og kan afgøre hvilke informationer der er de vigtigste at reagere på, og handle ud fra. Der er et behov for at stille ind med hjertet og bruge intuitionen som et bevidst arbejdsredskab, et redskab ikke alle er bevidste om de har. Der skal skabes overblik og struktur i en tid hvor kaskader af følelser skaber opløsning hele vejen rundt om os.

Vi bliver selv påvirket af tyngde og ubalancer, hvor illusioner og slørede billeder forvirrer os. Behovet for at hjælpe ofre tager til i takt med vores egen følelser, i det kollektive kaos, stiger og håbløsheden sætter ind. Og ikke nok med det, frygten er igen budt ind i vores hjerter, hvor den nærer angst og frygt for krig og død. Vi holder derfor ekstra godt fast i vores eget, fordi vi igen bliver konfronteret med at vi kan miste og denne gang – miste det hele. Fuldmånen i jomfruen hjælper os til at sortere i informationerne, og følelserne og give os ansvaret for at beslutte hvad vi skal se og hvad vi ikke skal se. Vi kan ikke være med i alt men beslutte der hvor vi skal sætte ind og sætte handling på. Alt handler om kærlighed som er udgangspunket for at ændre, og være bevidst om hvilke det energi vi giver liv til, ude i verdenen og i os selv.

Modsat jomfruen er fisken der udøver den åndelige kærlighed på kollektivt plan, et plan vi alle næres af og kan påvirkes igennem via lysarbejde og næstekærlighed. Energetisk handler det om at vi går sammen om at støtte op og hjælpe der hvor der er lidelse og opløsning. Vi kan ikke undgå at blive berørt selv men fokusset skal være om vi hjælper som jomfruen ønsker vi skal eller om vi energiertisk hjælper som fisken mener vi skal. Her er det ikke nødvendigvis et enten eller, men en beslutning der skal træffes og handles på., gerne i både og. I hvilken ende af aksen du befinder dig, skal du mærke efter på selv ved bevidst tage ansvar.

Verden står, i denne fuldmåne, et sted hvor vi igen optrapper konflikterne på flere niveauer, igennem manipulation og kontrol. Går vi samme vej, energetisk og på mentalplanet, øger vi den energi vi ønsker at være foruden. At leve i fred og fordragelighed handler om at vi tager ansvar for vores følelse og hjælper så meget vi kan ved at støtte, vær praktisk og vær i åndelig balance. Valget om hvad du gør er op til dig men fuldmånen skubber hver enkelt af os om at træffe et valg der gavner menneskeheden på fysisk plan og på det kollektive åndeligt plan.

Scroll til toppen