Første hjørnesten.
Vi har overvundet en masse kampe i vores liv og igennem den får indsigt, læring og udvikling med os. Det skal vi stå ved og ikke lade som om vi ikke har det svært eller er bange, for det er alle mennesker, og ved at stå ved det du gennemgår er du med til at åbne op for healingen af andre. Vi skal lære at stå ved vores modgang og se på modgangen som et tegn på den styrke vi på sjælsplan har med os i denne inkarnation. Det er ikke altid vi er parate til at påtage os det ansvar det kræver at udvikle sig og det er helt okay at holde pause og samle kræfter til vi er klar igen. Det skal du give dig selv. Tiden skal du bruge til at pleje dig selv og stå tæt på dit eget hjerte. Stoppe pleaseriet og være der mere for andre og ofte glemme dig selv. For også år 2022 kommer til at byde på læring og lidelse som vi får det svært med, men som vi skal huske på er med til at flytte os som mennesker og øger vores bevidsthed.
Anden hjørnesten.
Vores sjæls rejse fortsætter på samme rejse som den hele tiden har været på med op og nedture der giver os styrke og mod til at bevæge os med det flow der opstår. Det er vigtigt at vi bliver endnu bedre til at følge vores hjerte, lytte efter vores intuition og tror på os selv. Lade den feminine kraft blive en vigtig del at vores hverdags liv. Vi kan så meget og har en kraft så stor i vores indre at vi kan ændre livet i overensstemmelse med vores højeste bedste. Hvilket også er en af hjørnestenene i dette år. Hvad er bedst for mig og mit liv og lære at stå ved det selvom det strider imod andres ønsker og behov. Tro skal blive en integreret del af vores spiritualitet og udvikling. Det er den stærke tro på at universet guider dig derhen med de udfordringer og læring der er nødvendigt for dig at komme igennem. Det er ikke det samme som at kunne acceptere det hele men at kunne bevare troen på at alt er som det skal være og række ud efter hjælp hvis du har behov for det. Tror du på dig vil du være i stand til at nå din sjæls fulde potientiale.
Trejde hjørnesten.
Den tredje hjørnesten i 2022`s fundament er din kærlige sandhed og det være i stand til at leve efter din egen kærlige sandhed uden at ville manipulere andre med den. Der vil være mennesker der ikke tror på dig, håner dig eller ser ned på dig fordi du går en anden vej, men tager du dig i hånden og går med kærlige hensigter gør du alt hvad du skal. Øv dig på at være i stand til at se på menneskers reaktion som noget gammelt der trigger dem og send det kærlighed. Føler du dig ramt skal du udvikle din selvrespekt endnu mere og står fast i den du er. Lad dig ikke rokke og elsk kun dig selv endnu mere. Brug tid og energi på mennesker der ønsker dig det bedste, giver stabilitet, næring og sig farvel til dem eller det der ikke gør. Byd dig selv at træde ud af din komfortzone og stå ved at du gør det og de følelser der hører med. Vi er perfekte i alt hvad vi gør og det skal vi eje, også når vi øver os, snubler og skal starte forfra igen og igen.
Fjerde hjørnesten.
Er den jordiske hjørnesten som har betydning for den måde vi lever vores fysiske liv på, de resurser vi bruger, forvalter og hvordan vi bevidst gør vores del i forhold til moder jord og bærerdygtighed. Lever vi i ansvar for og i pagt med den jord vi lever på og har vi fokus på vores egen jordforbindelse og forbindelse til vores krop. Hvor kan vi som enkelt individ være med til at ændre de små ting, den lille retning som på samlet plan gør en masse godt i det store billede. Naturen forandrer sig, hvilket vi også kommer til at opleve i 2022. Her skal vi se ud over nuet og i større grad se på den enhed vi kollektivt er forbundet til og som er bundet op til de fremtidige generationer. Vi skal fremme den feminine energi på alle tænkelige måder vi kan, hvor vi samtidig er med til at løfte viberationerne på jorden. Vi skal se på grænser, helt fysiske grænser, men også vores egne grænser skal ses efter. Skal vi justere dem eller sætter vi grænserne til side fordi vi kører på vores gamle mønstre. Samtidig skal vi have tålmodighed og arbejde på tålmodigheden, da et plantet frø ikke spirer lige med det samme men kræver den rigtige gødning og pleje før det vokser og udvikler sig på den måde som det skal.
Anita